EUPD-projektet INTEGRATE 2 undersøgte muligheder for termisk langtidslagring, som kan integreres i alle typer af eksisterende fjernvarme- og fjernkølesystemer. Lagre udvikles, så de kan fungere både som lagre for overskudsvarme, for power to heat, som lager for solvarme, som lager til fjernkøling og til optimering af kraftvarmeproduktion.
I projektet blev der arbejdet med to cases i henholdsvis København og Hjørring/Hirtshals, hvor der blev etableret damvarmelagre. I København blev værdien ved at integrere lageret i det københavnske varme- og elsystem undersøgt, og i Hjørring/Hirtshals blev der set på værdien ved integration af lageret i et industriområde.
Der var også fokus på udvikling af metoder til aktiv inddragelse af aktører og forbrugere i planlægningen og implementeringen af store varmelagre, udvikling af mere præcis beregningssoftware for optimal integration af varmelagre i fjernvarme og som regulering af elproduktion, samt udvikling af tekniske løsninger til damvarmelagre, så de kan anvendes i alle typer af fjernvarmesystemer.
Projektet løb fra januar 2021 til sommeren 2024.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.