Som en del af Irlands Climate Action Plan, har landet ambitioner om at indsætte minimum 7 GW offshore vindkapacitet inden 2030, med 2 GW øremærket til produktion af grøn brint. For at nå op på dette ambitionsniveau, har Irland valgt gradvist at gå mod et planlægningssystem, hvor staten er mere involveret i den overordnede ramme for planlægningen af vedvarende energi (VE).
Som en del af denne proces, har Ea fremlagt en serie af anbefalinger til at understøtte hybride netløsninger, der dels er ilandføringsanlæg for VE og dels udlandsforbindelse. Hybride løsninger har potentiale til at reducere behovet for investeringer i offshore netværk, hvilket reducerer de totale systemomkostninger og den miljømæssige påvirkning. Samtidig faciliterer de Irlands sammenkobling med nabolande og understøtter dermed forsyningssikkerhed og adresserer bekymringer om overproduktion. Eas anbefalinger byggede på detaljerede analyser af bedste praksis i relevante offshore-områder samt egnede mekanismer til reducering af omkostninger og tiltag til at nedsætte risici for de involverede parter.
Ea Energianalyse arbejdede sammen med en gruppe af irske og tyske konsulentfirmaer i dette projekt, med AARC Ltd (Irland) som projektleder. Projektet blev udført for Irish Department of the Environment, Climate and Communications (DECC) med økonomisk støtte fra Europakommissionens Directorate-General for Structural Reform Support (DG REFORM).
Projektet løb fra november 2022 til april 2024.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.