Ea Energianalyse har assisteret svenske Energiforsk med en analyse af systemomkostningerne ved forskellige energiteknologier. Analysen har leveret input til en opdatering af Energiforsks rapport fra 2014 om elektricitet fra nye og fremtidige værker (”El från nya och framtida anläggningar 2014”).
Til rapporten udføres LCOE-beregninger (levelized cost of energy) for forskellige energiteknologier, såsom atomkraft, vandkraft, vind, sol, kraftvarmeproduktion, biogas og naturgas. Da LCOE traditionelt ikke tager højde for, at forskellige teknologier giver forskellige værdier i energisystemet, supplerede Ea analysen med et perspektiv på systemomkostningerne. Disse blev analyseret ud fra to elementer:
Resultatet var en oversigt, hvor omkostninger eller gevinster, målt i €/MWh, blev angivet for hver af de 10 teknologier i dag, i 2030 og i 2050. Omkostninger og besparelser blev bestemt for hver af de fire prisområder i Sverige. Dette supplerede LCOE-beregningerne, og gav et klarere billede af den samlede systemværdi af de forskellige teknologier.
Projektet løb fra oktober 2020 til februar 2021.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.