Ea Energianalyse har sammen med Risø-DTU, Mali Folkecenter Nyataa og DNE/CNESOLER fra Mali deltaget i et forstudie af mulighederne for at etablere et biomassekraftværk basseret på rishalm i Mali.
Hovedformålet var at undersøge, om det er teknisk muligt, økonomisk rentabelt, bæredygtigt og anbefalelsesværdigt at bygge et rishalmsfyret kraftværk i Niono i Mali. Som et led i projektet skulle placeringen af kraftværket vurderes i forhold til elsystemet og lokaliseringen af halmressourcen. Endvidere blev de økonomiske omkostninger, CO2-reduktioner og effekten på lokal beskæftigelse vurderet.
Analyserne viste, at det er teknisk muligt og under visse omstændigheder økonomisk rentabelt at etablere et kraftværk baseret på rishalm i Niono. Der var dog en række risici og usikkerheder forbundet med projektet, der burde undersøges nærmere.
Af fordele kunne nævnes skabelse af lokale jobs, brug af nationale ressourcer, reduktion af afhængighed af importeret diesel og reduktion af drivhusgasemissioner.
Ulemperne var, at der er usikkerhed om den resulterende elpris og at det er en medium- til højrisiko investering på grund af uvished angående, at det er det første halmfyrede kraftværk i regionen (teknisk risiko), usikkerhed om volume og pris på rishalm samt mulig konflikt med anden brug af rishalm.
Projektet var en del af et større projekt ledet af Risø-DTU og finansieret af midler under Udenrigsministeriets særlige miljøbistand. Det samlede projekt indeholdt tre komponenter:
Projektet blev gennemført i perioden december 2011 – november 2012.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.