Ea Energianalyse har for brancheforeningen Energi- og olieforum (EOF) udarbejdet en analyse af CO2-emissionerne fra fem forskellige slags personbiler: benzin-, diesel-, hybrid-, plug-in hybrid- og elbiler med fokus på årene 2010, 2015 og 2025.
Metodisk fokuserede analysen på de forskellige effektivitetsgrader for hver biltype såvel som på effektivitet og CO2-emissioner forbundet med de påkrævede opstrømsaktiviteter, der knytter sig til de respektive brændsler.
Analysen benyttede en regnearksbaseret energistrømsmodel, som tog udgangspunkt i bilens behov for mekanisk arbejde, elektrisk arbejde i form af lys, køling mv. samt for opvarmning.
Analysen omfattede også redegørelser for nuværende relevante teknologier såvel som forventede forbedringer frem mod 2025. Analysen inddrog desuden overvejelser omkring marginal elproduktion samt EU’s CO2-kvotesystem.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.