I takt med at der bliver integreret mere elproduktion fra VE i elsystemet, rykker systemtjenester, der er med til at opretholde elsystemets balance, i fokus. Traditionelt har disse systemtjenester været leveret af centrale kraftværker, men elsystemets omstrukturering kræver nytænkning og aktivering af andre ressourcer.
En af de vigtige systemtjenester er en hurtig regulering ved udsving i frekvensen. Frekvensudsving er et tegn på over- eller underforbrug. I 2008 deltog Ea Energianalyse sammen med Center for Elteknologi, DTU i et teoretisk projekt om elforbrug som frekvensstyret reserve, som konkluderede, at der er gode muligheder for at inddrage forbrugssiden som frekvensstyret reserve. Forbrugssiden kan fungere som frekvensstyret reserve ved kortvarigt at afbryde eller indkoble forbrug.
Sammen med Center for Elteknologi, DTU, Østkraft, Vestfrost og Danfoss har Ea Energianalyse deltaget i projektet “Elforbrug som frekvensstyret reserve – Implementering og praktisk demonstration”, som var støttet af EUDP-programmet. Projektet var et treårigt forskningsprojekt, der blev gennemført i perioden fra 2009 – 2012, og havde til formål at demonstrere elforbrug som frekvensstyret i praksis:
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.