Verdensbanken finansierede et udviklingsprojekt, som skulle hjælpe myndighederne i Kosovo med at udvikle deres energisektor. I den forbindelse undersøgte Ea Energianalyse, i samarbejde med det tyske konsulenthus Fichtner, prisstrukturen i den kosovoske fjernvarmesektor.
Den kosovoske fjernvarmesektor kæmpede med en række problemer, såsom høje priser, manglende betalinger og dårlig værksøkonomi. Projektet beskæftigede sig derfor med reglerne for fjernvarmesektoren, herunder afregningsgrundlag og prisregulering.
Ea udviklede en prismodel for fjernvarme og kom med en række anbefalinger til, hvad der kunne gøres for at forbedre overgangen til målerbaseret afregning i Kosovos fjernvarmesektor.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.