Ea Energianalyse har for Energistyrelsen udarbejdet prisfremskrivning for biomasse an forbrugssted, hvor en del af opgaven var at udvikle en enkel metode til prisfremskrivninger af biomasse an forbrugssted baseret på CIF priser.
Der blev foretaget beregninger på træpiller, træflis og halm, både i relation til industri, husholdninger og varmeværker. Metoden tog højde for, at træpiller importeres, at halm produceres i Danmark, og at træflis både kan være importeret og indenlandsk produceret. Der blev set på udviklingen i 2012, samt på perioden 2015-2050 fordelt på femårsintervaller. Som en del af opgaven blev et regneark leveret til fremover at kunne omregne CIF-priser til relevante priser an forbrugssted.
Prisfremskrivningerne anvendes til Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, der opdateres og udgives jævnligt til brug for økonomiske analyser.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.