Ea Energianalyse har i samarbejde med Hagman Energy AB udarbejdet en vurdering af fælles initiativer, der kan understøtte udviklingen af det nordiske elmarked set fra et forbrugerperspektiv. Undersøgelsen blev udført for Nordisk Ministerråds Elmarkedsgruppe.
Det nordiske elmarked er allerede i dag forholdsvis velfungerende. Der er dog mulighed for yderligere forbedringer, såsom net- og transmissionsudvidelser, bedre håndtering af flaskehalse, optimal ressourceudnyttelse i elproduktionen etc. Samtidig eksisterer der en række fælles udfordringer, der skal håndteres indenfor en årrække såsom indpasning af fluktuerende vedvarende energi, sikring af spidslastkapacitet, øget fleksibilitet i forbruget, sikring af nordiske og internationale hensyn i beslutninger om nye netinvesteringer, fælles regler for slutforbrugsmarkedet og forbruger skepsis.
Fokus på forbrugerperspektivet
Baseret på vurderingen af fælles initiativer der kan understøtte udviklingen af det nordiske elmarked, inklusiv forskellige aktør vinkler på emnet, blev de 2-3 vigtigste problemstillinger yderligere analyseret, og en række forslag til et mere effektivt marked blev opstillet. Fokus er på forbrugerperspektivet, og projektet bidrager derfor også med en grundig og informativ gennemgang af det nordiske elmarked, for at vise fordelene ved et fælles nordisk elmarked for forbrugerne.
Projektets primære fokus var således at analysere mulige forbedringer af det nordiske elmarked. Her var det essentielt at inkludere en oversigt over tidligere og igangværende arbejde med harmoniseringen af det nordiske marked, bl.a. for at være i stand til at identificere områder, hvor der er brug for yderligere opmærksomhed og håndtering af problemstillinger. Dette kræver en forståelse for allerede udførte forbedringer siden implementeringen af markedet i Norge i 1991, samt resterende udfordringer.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.