Københavns Energi (nu HOFOR) igangsatte i efteråret 2010 en analyse af mulighederne for etablering af et kraftvarmeværk som erstatning for den varmeproduktion, der forsvinder, når ældre varmeproduktionsenheder skrottes.
For at leve op til Københavns Kommunes vision om at være CO2-neutral i 2025 blev der udelukkende set på et rent biomassefyret anlæg.
Analysearbejdet blev gennemføret som et samarbejde mellem Københavns Energi, Ea Energianalyse og Rambøll.
Forskellige teknologier og brændsler blev sammenlignet bl.a. mht. økonomi, teknik, miljø, ressourcer og risiko. Dette skete bl.a. vha. varmebalanceberegninger for de forskellige anlægstyper samt systemberegninger for fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet. Arbejdet mundede ud i en business case, hvor to teknologier blev anbefalet til yderligere undersøgelse.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.