I det seneste nyhedsbrev fra ECECP (EU-China Energy Cooperation Platform) præsenteres projektet ”ENTSO-E Grid Planning Modelling Showcase”, et projekt Ea Energianalyse er partner på, som deres flagskibsprojekt.
ENTSO-E (European Network of Transmission System Operators for Electricity) star for udviklingen af koordineret elnetsplanlægning hen over store netværker, der består af undernetværker. Deres tilgang kan derfor benyttes som et relevant og værdifuldt eksempel på hvordan man kan videreudvikle planlægningen af elmarkedet og -nettet på nationalt plan i Kina.
Det overordnede mål for projektet er at støtte moderniseringen af elnetsplanlægningen på det højeste niveau i Kina, og at videregive praktiske erfaringer med ENTSO-E metoder, men ikke at udforme en transmissionsplan for Kina.
De primære dele af ENTSO-E’s tilgang er scenarieopbygning, screening, og cost-benefit-analyse, for at sikre at den paneuropæiske elnetsplanlægning er optimeret til alles bedste og at den adresserer de forskellige interesser på passende vis.
Projektet startede i december 2019 og løber indtil sommeren 2021. Det bliver udført af et samlet team fra EU og Kina, med Peter Børre Eriksen fra Ea Energianalyse som projektleder.
Hele artiklen om projektet kan læses i ECECP nyhedsbrevet.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.