Ea byder studerende velkommen, hvis de gerne vil skrive studieprojekter eller speciale i relation til arbejdet og projekterne, der udføres hos Ea. Dette er især tilfældet, hvis der er synergier imellem Eas arbejde og studieprojektet.
I nogen tilfælde kan den studerendes arbejde være tæt forbundet med et af Eas projekter, men det er vigtigt at pointere, at den studerende først og fremmest arbejder på sit eget studieprojekt og ikke forventes at arbejde for Ea.
Den studerende kan ikke love på forhånd at resultaterne af deres studieprojekt vil være værdifuldt for Ea. Den studerende skal også have frihed til at skifte retning under projektet, hvis der er fordele ved at gøre det, uden at skulle tænke Ea ind i regningen.
Det er derfor kun i særlige tilfælde, at studerende vil få løn imens de arbejder på et studieprojekt i samarbejde med Ea. Kun hvis der er særligt stærke synergier og det er klart at Ea vil vinde noget på projektet, vil den studerende få løn. Hvis den studerende får løn, skal der være en klar skelnen mellem arbejde udført for Ea og arbejde på specialet. Lønnen vil variere fra studerende til studerende, alt efter den aftale der er mellem Ea og den specifikke studerende.
Studerende, der laver et universitetsprojekt i relation til Eas arbejde, kan være mere løst tilknyttet til Ea. De kommer muligvis kun til Ea for at få vejledning et par gange i løbet af projektet, eller de kan have en plads hos Ea og være der hver dag. Hver studerende vil få vejledning, men i forskellig grad. Ea giver tid og ressourcer til at vejlede den studerende. For at Ea kan få mest muligt ud af studieprojektet, er det en fordel, hvis projektet bliver udformet i tæt samarbejde med Ea.