For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet har Indonesien planer om at øge kapaciteten betydeligt i de kommende år. Indonesien og Danmark har haft et regeringssamarbejdet siden 2005 (ESP), hvor den tredje fase løber fra 2013 til 2017 (ESP3). Det overordnede mål med ESP3 er at støtte den indonesiske regering i at opnå både økonomisk vækst og forbedret miljøhåndtering. ESP3 understøtter bl.a. udviklingen af biomasse til energiforbrug og bidrager i den henseende til at forbedre kapaciteten lokalt.
Vedvarende alternativer til balancering af sol og vind, såsom geotermi og vandkraft, vurderes at være begrænsede, men Indonesien anses for at have betydelige uudnyttede biomasseressourcer, hvor kun ca. 10% af de estimerede ressourcer anvendes til energiformål i dag.
Ea Energianalyse gennemførte en forundersøgelse af opførelsen af et biomasseanlæg i Java. Ambitionen var, at anlægget, som skal opføres af Perhutani (et indonesisk holdingselskab i skovbrugssektoren), skulle gøre det muligt for virksomheden at producere og sælge el til det nationale net gennem en ordning for uafhængige elproducenter (IPP). Forundersøgelsen forventes at definere den tekniske og økonomiske gennemførlighed af udvalgte alternativer, som beslutningsgrundlag for Perhutanis videre udvikling af projektet.
Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med den danske ambassade i Indonesien og løb fra august til november 2017.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.