Task 32 er et internationalt forum under IEA Bioenergy Technology Collaboration Programme, der fokuserer på vidensdeling og diskussion af udviklingen inden for forbrænding og samfyring af biomasse. Repræsentanter fra Østrig, Tyskland, Schweiz, Holland, Norge, Japan, Canada, USA og Danmark deltager i samarbejdet og deltager i årlige møder, typisk med tilhørende workshop om et teknisk emne.
Formålet med den danske deltagelse i Task 32 er at formidle danske forhold om energistrategier, forsknings, udviklings- og demonstrationsprojekter indenfor biomasseforbrænding samt nyheder om danske biomassefyrede anlæg i alle størrelser og at deltage aktivt med danske vinkler i Task 32’s projekter. Dertil er formålet at indsamle viden om de tilsvarende aktiviteter i andre lande og formidle dem til det danske netværk.
I det forgangne treårige forløb (2019-2021) har Task 32 især fokuseret på små fyringsanlæg (ovne og kedler) samt biomassebaseret varme til industriprocesser og har for nylig udgivet en række rapporter:
Rapporterne kan ses her på siden eller på Task 32’s hjemmeside: https://task32.ieabioenergy.com/
I 2022-2024 arbejder Task 32 med biomasseforbrændingsprojekter indenfor de udfordringer med biomasseforbrænding, som medlemmerne har peget på. Projekterne er inddelt i fire arbejdspakker:
1. Erstatning af fossile brændsler i industrien
Her arbejder Task 32 på at inspirere industrivirksomheder til at komme væk fra fossile brændsler. Dette skal opnås ved at
Projektet bygger ovenpå det tværgående projekt om højtemperatur procesvarme til industrien, som Task 32 har fuldført. Mere information findes på projektets hjemmeside: https://itp-hightemperatureheat.ieabioenergy.com/
2. Biomasseforbrænding med negative CO2-emissioner
Task 32 bidrager til de tværgående projekter i IEA Bioenergy om fangst og lagring eller anvendelse af CO2 fra bioenergi. Fra Task 32 skal vi fokusere på hvilken rolle, små og store biomassefyrede anlæg kan spille i forbindelse med BECCUS samt hvordan teknologien påvirker driften af anlæggene:
Det er også i denne arbejdspakke, at Task 32 ser på, hvordan effektiv biomasseforbrænding kan bidrage til at bremse klimaforandringerne.
3. Innovative biomassefyrede fjernvarmeanlæg med lav emission
De seneste år er der sket en stor teknologiudvikling indenfor biomasseforbrænding.
4. Biomassekedler med lav emission
Inden for små kedler, fortsætter Task 32 det hidtidige arbejde ved at
Danmark overtog for perioden 2019-2021 ledelsen af Task 32 fra Holland, og fortsætter lederskabet i perioden 2022-2024. Ea Energianalyse varetager dette arbejde, mens Energistyrelsen er såkaldt “Operating Agent”. Desuden repræsenterer Ea Energianalyse Danmark i Task 32. Dette arbejde samfinansieres af EUDP og Ea Energianalyse og er en fortsættelse af tidligere års arbejde.
Vi udsender løbende et dansk nyhedsbrev om arbejdet i Task 32. Hvis du ønsker at modtage nyhederne, så skriv en mail til Morten Tony Hansen på mth@eaea.dk. Tidligere nyhedsbreve kan findes her på siden.
Task 32 har sin egen hjemmeside, der kan findes her. Den indeholder alle gruppens rapporter, samt information om afholdte workshops mv.
I 2018 analyserede Ea Energianalyse fremtiden for biomassefyrede kraft- og kraftvarmeværker i elsystemerne. Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret i en teknisk rapport, “The future role of Thermal Biomass Power in renewable energy systems”, som kan downloades her på siden.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.