Sustainable Province Initiative i Indonesien

Indonesien | marts 2023 - december 2024

Som en del af Indonesia-Denmark Energy Partnership Programme (INDODEPP) financierer Energistyrelsen The Sustainable Province Initiative (SPI), som har som formål at accelerere benyttelsen af vedvarende energi i indonesiske provinser. Ved at give lokale beslutningstagere mulighed for at udforme pragmatiske energiplaner der følger nationale strategier, forsøger SPI at skabe meningsfuld forandring. Arbejdet er blevet udført i et samarbejde med de lokale regeringer i indonesiske provinser, sammen med Ea Energianalyse og lokale konsulenter.

Forstudier

En detaljeret kortlægning af de tilgængelige ressourcer af vedvarende energi (VE) og det eksisterende energisystem skaber fundamentet for modellering af energisystemer på provins-niveau. For VE-ressourcerne omfattede dette en evaluering af eksisterende data og en opdatering, i de tilfælde det var nødvendigt, så brugerne blev i stand til at se hvor meget kapacitet der kunne installeres i forskellige områder. For det eksisterende energisystem inkluderede kortlægningen eksisterende kraftværker, energiforbrug (bolig, service og industriel), transportforbrug og import og eksport af elektricitet fra naboprovinser. Al denne data kunne derefter anvendes i den efterfølgende modelleringsproces.

Scenarier for Aceh og Vestjava

Scenarieanalyser blev udført for Aceh og Vestjava. Ea designede scenarier i samarbejde med lokale partnere for at illustrere mulige veje til at nå netto-nul udledning i 2050 eller 2060 for energisektoren i disse regioner. Med anvendelse af Balmorel-modellen, forfinet i samarbejde med nationale samarbejdspartnere, blev resultaterne i disse studier også anvendt som input til Regional Urban Energy Development (RUED) planen. RUED planen er en langsigtet energiplan, der skal spille en central rolle i at integrere bæredygtighed i fremtidens energilandskab. Der var to centrale scenarier i begge undersøgelser, Baseline og Aceh2050 for Aceh, og Baseline og JavaW2050 for Vestjava. Baseline-scenariet følger den nationale strategi mod netto-nul udledning i 2060 og Aceh2050 og JavaW2050 scenarierne var sat op til at nå netto-nul udledninger i 2050. Formålet med scenarierne var at udforske konsekvenser for energisystemet ved at have et mål om netto-nul udledninger i 2050 lokalt i provinserne. Derudover blev følsomhedsanalyser på CO2 og brændstofpriser også medtaget i undersøgelserne.

GIS-kortlægning af VE-potentialer

Den mest omfattende GIS-baserede vurdering har indtil nu været IESR (2021), ”Beyond 443 GW”. Der var dog et behov for mere information om anvendelsesmulighederne for de typer af områder, der antages at være brugbare for VE ifølge IESR. For eksempel, når der ses på områder, der kan anvendes til mere end en type af VE, såsom vind og sol, hvordan prioriterer kortlægningen, hvilken den skal vælge? Ea undersøgte, hvordan GIS-vurderinger af vedvarende energi kunne blive mere specifikke for områder i Aceh og Vestjava.

Workshop

Som en del af arbejdet, afholdt Ea en workshop i maj 2024, hvor modelleringen af energisystemerne i Vestjava og Aceh blev præsenterede og diskuterede. Arbejdet illustrerer mulige veje til at nå netto-nul udledninger i 2050 eller 2060 for energisektoren i Vestjava og Aceh.