En række datacentre er planlagte eller under opførelse i Danmark, og Energistyrelsen forventer de vil have et elforbrug svarende til ca. 17% af det nationale elforbrug i 2030. Med energiaftalen fra 2018 vedtog Folketinget en aftale, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Datacentrenes forventede elforbrug påvirker, hvor stort behovet for udbygning med vedvarende energi er, for at de 55% kan nås.
Ea Energianalyse gav på denne baggrund Klimarådet bistand til en analyse af store datacentre i Danmark og hvordan deres medfølgende elforbrug vil påvirke målsætningen om mindst 55% vedvarende energi i Danmark i 2030. Ea har vurderet, at der bliver behov for øget udbygning med havvindmøller for at nå målet.
Analyserne er gennemført med markedsmodellen Balmorel, som kan optimere drift og investeringer i el- og fjernvarmesektoren under forskellige forudsætninger. Endvidere er konsekvenserne for elforsyningssikkerheden analyseret med SISYFOS, der er udviklet af Energistyrelsen og Ea Energianalyse.
Klimarådets analyse og baggrundsrapporter kan hentes på deres hjemmeside.
Projektet løb fra september 2018 til april 2019.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.