EUPD-projektet INTEGRATE 2 undersøger muligheder for termisk langtidslagring, som kan integreres i alle typer af eksisterende fjernvarme- og fjernkølesystemer. Lagre udvikles, så de kan fungere både som lagre for overskudsvarme, for power to heat, som lager for solvarme, som lager til fjernkøling og til optimering af kraftvarmeproduktion.
Projektet arbejder med to cases i henholdsvis København og Hjørring/Hirtshals, hvor der etableres damvarmelagre. I København ses der på værdien ved at integrere lageret i det københavnske varme- og elsystem, og i Hjørring/Hirtshals ses der på værdien ved integration af lageret i et industriområde.
I projektet er der også fokus på udvikling af metoder til aktiv inddragelse af aktører og forbrugere i planlægningen og implementeringen af store varmelagre, udvikling af mere præcis beregningssoftware for optimal integration af varmelagre i fjernvarme og som regulering af elproduktion, samt udvikling af tekniske løsninger til damvarmelagre, så de kan anvendes i alle typer af fjernvarmesystemer.
Projektet løber fra januar 2021 til sommeren 2024.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.