Projektet er en del af et ”Energy Partnership Programme” mellem Vietnam og Danmark, specifikt ”Development Engagement 1”, der er et samarbejde mellem Energistyrelsen og Renewable Energy Agency of Viet Nam (EREA) med to overordnede mål: 1) Kapacitetsopbygning til langtids-elsektorplanlægning og 2) udvikling af en Energy Outlook Report 2019 (EOR19).
Langtids-energisystemsmodellering med optimeringsmodellerne Balmorel og TIMES er nogle af grundstenene for designet af planlægning og politikker til Vietnams veje til et energisystem med mere vedvarende energi, som beskrevet i EOR19.
Det tidligere system til energimodellering blev forstærket med udviklingen af en Balmorel-TIMES database, der dokumenterer scenariemodelleringen til EOR19, indeholdende input til modelleringen i både Balmorel og TIMES, sammen med de primære scenarieresultater. Af særlig vigtighed var, at den indsamlede data fik grundige henvisninger, hvilket sikrer en transparent dokumentation af grundlaget for dataet og udgør en omfattende dokumentation for EOR19 og en basis for fremtidige modelleringsaktiviteter (f.eks. PDP8 og fremtidige EOR-rapporter). Derudover har databasen et brugervenligt interface, der tillader nem navigation og visualisering af input data og resultater. Processen med at indsamle data og rapportere giver også mulighed for kvalitetssikring og validering.
Den data der er inkluderet i databasen, omfatter alle de relevante inputs til modelleringen, såsom efterspørgsel og prisfremskrivninger på brændsler, tekniske specifikationer på kraftværker, benyttede kapaciteter, mængde af udledning og repræsentation af ressourcer. I tilgift blev de primære resultater dokumenterede, deriblandt den årlige energisammensætning, produktions- og transmissionskapacitet, elpriser, systemomkostninger mfl.
Projektet løb fra juli 2019 til juni 2020.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.