I fjernvarmesektoren forudses det at eldrevne varmepumper kommer til at spille en væsentlig rolle i de kommende årtier. Økonomien i varmepumpeløsninger er blevet markant forbedret i løbet af de senere år, på grund af en række ændringer i regulering og rammebetingelser. Ea Energianalyse har tidligere, tilbage i 2009-2010, foretaget en analyse af tekniske og økonomiske perspektiver for varmepumper i forbindelse med rensningsanlæggene ved Marselisborg og Egå og ved brug af renset spildevand.
I dette projekt har Ea Energianalyse, set i lyset af den seneste udvikling i energisektoren, opdateret de tidligere analyser og konklusioner om potentialet for spildevandsvarmepumper i Aarhus på vegne af Aarhus Vand. Projektet skal danne beslutningsgrundlag for gennemførelse af varmepumpeprojekter, som en del af Aarhus Vand reviderede resursestrategi.
Projektet løb fra juli 2019 til januar 2020.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.