Målet for GRIDSOL projektet er at frembringe sikker, ren og effektiv elektricitet ved at kombinere primære vedvarende energikilder og teknologier i et avanceret kontrolsystem. GRIDSOL vil muliggøre at øge den vedvarende energi der er en del af systemet og at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer som backup på en effektiv måde og uden at gå på kompromis med stabiliteten af elektricitetsnettet og forsyningssikkerheden. Projektet sigter efter at ændre den gængse fremgangsmåde vha. ”Smart Renewable Hubs”, hvor en kerne af synkrone generatorer (sol og biogas kombineret) er integrerede med solenergi i et dynamisk kontrolsystem (DOME). Disse centre vil opfylde de betingelser elselskaberne har stillet i forhold til at blive anset som kraftværker der er pålidelige og fuldt ud fleksible, og vil overtage den rolle backup-systemer baseret på fossile brændstoffer spiller nu, samtidig med de øger energiproduktionen fra vedvarende kilder. I projektet udvikles et avanceret kontrolsystem (DOME) for at sikre effektivitet i driften og stabilitet i elnettet med højere gennemslagskraft for vedvarende energi, og et flertårnskoncept til reduktion af omkostninger ved og forbedring af effektivitet for solenergi, for at kunne udbyde sikker, ren og effektiv elektricitet ved at få mest muligt ud af hver primær vedvarende energikilde.
Ea Energianalyse bidrog til arbejdspakke 7 i projektet og analyserede effekten af resultaterne gennem en ikke-marginal analyse af GRIDSOL integration i energisystemer i EU. Balmorelmodellen blev anvendt til analyserne, med en tidsramme på ned til en enkelt time. Eksisterende typer af kraftværker og nye planlagte kapaciteter i det overordnede system var taget med i analysen, som afspejlede planlagte udviklinger af produktivitetskapaciteten, kapaciteten af el-nettet, udbygning af el-nettet og fleksibilitet i systemet. Potentialer i GRIDSOL blev estimeret baseret på forskellige antagelser om de valgte parametre og systemudviklinger. Konsekvenserne af forskellige rammebetingelser der afspejlede målene for udvalgte politikker, f.eks. mål for CO2-reduktion og omkostninger ved CO2-reduktion, blev analyserede. Potentialet ved GRIDSOL-løsninger med specifikke fleksibiliteter blev analyseret for udvalgte områder.
Læs mere om GRIDSOL på deres hjemmeside og download rapporten “Power System Impact and GRIDSOL potential” via linket til højre.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.