I februar 2011 samledes repræsentanter fra fjernvarmesektoren, elsektoren, myndigheder og rådgivere ved en workshop i Dansk design Center for at drøfte fjernvarmesektorens udfordringer og den fremtidige regulering på området. Med udgangspunkt i konklusionerne herfra har Ea Energianalyse gennemført en analyse fordele og ulemper ved forskellige reguleringsmodeller for fjernvarmesektoren.
Analysen er udført i perioden april 2011 – januar 2012, og er udarbejdet for Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, affald danmark, Renosam, Energistyrelsen og Energitilsynet, som alle deltog i følgegruppen til projektet. Analysen omfatter den nuværende regulering, erfaringer fra andre lande og andre sektorer, formål og hensyn i reguleringen samt opstilling og analyse af fire reguleringsmodeller. Analysen peger ikke på en bestemt reguleringsform, men har til formål at afdække fordele og ulemper ved forskellige reguleringsmodeller.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.