Boosting renewable energy i Kina

Boosting Renewable Energy as part of China’s Energy Revolution er et femårigt program sponsoreret af Children’s Investment Fund Foundation (CIFF). CIFF’s engagement udspringer fra erkendelsen at klimaforandringer helt centralt angår vores børns fremtid og især rammer fattige børn i udviklingslande.


Målet er at levere videnskabelig forskning baseret på hårde fakta samt detaljerede analyser til den kinesiske beslutningsproces ved brug af modellering og energianalyser af den kinesiske energiforsyning.

 

De primære aktiviteter i programmet

  • Detaljerede VE scenarier for Kina ved anvendelse af modeller
  • VE venlige strategier for udviklingen af el nettet
  • Fleksibilitet i elsystemet
  • Udbredelse af distribueret produktion
  • Udarbejdelse af China Renewable Energy Outlook (CREO)

 

Programmets flagskibs publikation er China Renewable Energy Outlook, der udgives årligt fra 2016 og frem.

 

 

Scenarier og analyser i CREO er efterprøvet ved at modellere i det kinesiske nationale center for vedvarende energi’s (CNREC) modelleringssystem.  Modelpakken indeholder sammenkoblede modeller. Fremskrivning af slutforbrug er modelleret i LEAP. El- og fjernvarme er repræsenteret i  EDO, som er en tilpasning af Balmorel modellen. Endeligt indgår en generel ligevægtsmodel (CGE), der anvendes til at belyse hvorledes energiomstilling kan forårsage makroøkonomiske forskydninger imellem sektorer samt beskæftigelsesforskydninger.


Projektet udføres af det kinesiske nationale center for vedvarende energi (CNREC), den danske energistyrelse (ENS) og National Renewable Energy Laboratory (NREL) i USA, som udenlandske partnere. I 2016 tilbød det tyske Ministerium for Økonomi og Energi (BMWi) sin støtte til projektet og udpegede GIZ i samarbejde med tænketanken Agora, det tyske energi agentur (DENA), Fraunhofer Instituttet og andre internationalt anerkendte institutioner til i fællesskab at støtte CNREC i den fremadrettede udførelse. 

 

Ea Energianalyse er centralt placeret i samarbejdet indlejret i CNREC, hvor Ea Partner Lars Møllenbach Bregnbæk har fungeret som Chief Modelling Expert siden 2015. Ea Energianalyse bevarer derigennem fortsat sin involvering i den løbene opbygning af kapacitet i CNREC, som oprindeligt blev etableret med støtte fra the Sino-Danish Renewable Energy Programme (RED). CNREC har opnået position som en førende tænketank for vedvarende energi i Kina, med forankring i det kinesiske Energy Research Institute under det centrale kinesiske planlægningsorgan National Development and Reform Commission.  


Programmet Boosting Renewable Energy as part of China’s Energy Revolution begyndte i januar 2015.

 

Links:

 

Boosting Renewable Energy Annual Program Review 2016.

Opdateret 31.10.2016

Yderligere information:

 

Download:

 

Boosting Renewable Energy

Præsentation af programmet publiseret af CNREC, december 2014

 

Kontakt:

Lars Møllenbach Bregnbæk

 

 

 

 

Helge Ørsted Pedersen

 

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83

GEO: 55.675932, 12.575096