Tredjepartsadgang til fjernvarmesystemet i Litauen

I samarbejde med advokatfirmaet GLIMSTEDT Bernotas & Partners udviklede og implementerede Ea Energianalyse en ny bekendtgørelse gældende for tredjepartsadgang til fjernvarmesystemet i Litauen for The National Control Commission for Prices and Energy (VKEKK).

 

Målet med loven var at sikre transparent og ikke-diskriminerende adgang til og brug af varmetransmissionsnettet, at fremme effektiv konkurrence mellem varmeproducenter samt skabe et gunstigt miljø for investering i varmesektoren.

 

Med loven var det målet at opnå en effektiv planlægning af transmissionsnettets drift og udvikling med henblik på at bidrage til levering af pålidelig varmeforsyning af høj kvalitet med lave omkostninger for forbrugerne.

 

Udvikling af bestemmelserne

En analyse af retningslinjer for regulering af tredjepartsadgang i Danmark, Sverige og Tyskland tjente som baggrund for udviklingen af de egentlige vilkår og betingelser for tredjepartsadgang til fjernvarmesystemets net i Litauen.

 

Områderne, der skulle dækkes af bekendtgørelsen omfattede bl.a.:

  • Fordeling af ansvar og omkostninger
  • Kapacitetsplanlægning, fx reservekapacitet
  • Valg af forbindelsespunkter
  • Krav til varmekvalitet
  • Varmeregnskab
  • Balancering og lastfordeling af varme

 

Projektet løb fra oktober 2013 til juli 2014.


Opdateret 01.12.2015

Yderligere information:

 


Kontakt:
Lars Møllenbach Bregnbæk

 

 

 

Helge Ørsted Pedersen

 

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83

GEO: 55.675932, 12.575096