Effektivitet er mere end energi

Rådgivere og deres klienter ser værdien af energibesparelser traditionelt som den sparede energi ganget med energiprisen. Den opfattelse er med til at forhindre mange rentable projekter i at blive gennemført, idet erfaringer viser, at energieffektiviserings-projekter ofte har afledte effekter på en lang række områder i virksomhederne – det kan være forbedret produktivitet, øget salg, øget produktionskapacitet, mindre klimabelastning, mindre affald eller forbedret arbejdsmiljø. De her nævnte afledte effekter indregnes ikke eksplicit, idet der dels ikke findes en metode til at håndtere dette og dels ikke er tilstrækkelig fokus på det.

 

Projektet bestod af to faser. I første fase blev en metode og et webbaseret værktøj udviklet, mens anden fase var dedikeret til opbygning af en case database og udbrede anvendelsen af værktøjet.

 

Beregning af værdien af ikke-energirelaterede sideeffekter

Formålet med dette projekt var at sætte fokus på emnet og udvikle en metode til at beregne værdien af ikke-energirelaterede sideeffekter – såkaldte non-energy benefits (NEB). Projektet var delfinansieret af Elforsk midler.

 

Projektteamet bestod foruden Ea Energianalyse af Lokalenergi og Teknologisk Institut.

 

Projektets første fase forløb fra marts 2012 til slutningen af 2013. Anden fase sluttede i april 2016.

 

 

 

Opdateret 29.04.2016

Yderligere information:

 

Brug værktøjet på neb.teknologisk.dk

 

 

Kontakt: Kirsten Dyhr-Mikkelsen

 

 

 

 

Helge Ørsted Pedersen

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83

GEO: 55.675932, 12.575096