Elektrisk tilslutning af Lomé containerterminal, Togo

Ea Energianalyse har sammen med Niras og Energinet.dk gennemført en analyse af forskellige muligheder for elforsyning til en ny containerterminal i Lomé, Togo. Containerterminalen vil øge den samlede efterspørgsel efter energi i Togo betydeligt og være en vigtig elforbruger, der vil påvirke den samlede belastningsprofil i Togo, ved både at forbruge el fra nettet og levere el til nettet.

 

Formålet med analysen har været at identificere en mulig elforsyning til containerterminalen. I analysen indgik følgende:

  • Containerterminalens elbehov.

  • Elforsyning til containerterminalen. Elforsyningssituationen er analyseret ved hjælp af Balmorel-modellen til simulering af elsystemet i Togo og de omkringliggende lande, for at vurdere forsyningssikkerheden og elforsyningen i regionen. Dette omfattede analyser af mulighederne for import af el fra nabolande.

  • Netstabilitet. Der er gennemført tekniske simuleringer for at vurdere stabiliteten i elnettet og til brug for forslag til den tekniske tilslutning.

 

Projektet mundede ud i anbefalinger om elforsyning af terminalen, som også tager hensyn til økonomiske og tekniske forhold.

 

Projektet blev gennemført i perioden september 2010 - januar 2011.

 

 

Opdateret 17.07.2015

Yderligere information:

 

Kontakt: János Hethey

 

 

 

Helge Ørsted Pedersen

 

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83

GEO: 55.675932, 12.575096